Vi har det seneste stykke tid indset, at moderator-temaet er lidt småt, og derfor søger vi efter nogle nye hunde til at bære våbenskjoldet og passe på alle Parkens farverige hunde!
Har du måske det, der kræves for at opfylde denne rolle?

Hvad er en moderators arbejdsopgave?
En moderator skal ofte være synlig i Parken, opretholde en god stemning og være hjælpsom mod andre hunde. Man skal også kunne stole på dig, ligesom du skal være aktiv og imødekommende. En moderator skal desuden kunne smide regelbrydere ud, tage sig af anmeldelser og moderere i Discord samt i fremtidige forum. Hvis du vælger at ansøge, er det vigtigt, at du forstår både engelsk, dansk, svensk og norsk.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Hundenavn/brugernavn
  • Alder
  • Hvor længe du har spillet Hundeparken
  • Hvorfor du vil blive moderator
  • Hvad du tror, du kan bidrage med
  • Hvor ofte du er i Parken
  • Gerne også noget information om dig selv!

Hvad er aldersgrænsen?
På grund af den retning, som vores community i Parken har udviklet sig til den seneste tid, så har vi sat aldersgrænsen til 18 år.

Du sender ansøgningen på mail til [email protected], hvor du skriver «moderatoransøgning 2021» i emnefeltet.

Sidste frist: 01. august 2021 kl. 23:59